Byt bøger og spids ører!
Lørdag den 8. maj klokken 10-12 inviterer Litteratur6000 til Byt-en-bog-dag. Det er ligetil: Man fylder en pose med gamle bøger fra reolen, som man tror andre kan få glæde af. Bøgerne tager man med til Jens Holms hus og bytter dem med andres gamle bøger. Og vil man have flere end dem man kom med, kan man købe dem for 10 kr. pr. stk. Mens man venter på at udvalget skifter, kan man købe kaffe, te og boller. Og der er også mulighed for at få en litterær oplevelse med hjem, hvis blot man tager sig tid til at lytte. Kl. 10.30 læser den tidligere direktør for TV Syd Helge Lorenzen op af sine yndlingsdigte, fortrinsvis af Nis Petersen og Harald Bergstedt. Byttedagen er en fast tradition to gange om året og er efterhånden blevet ganske velbesøgt. Det håber foreningen også på denne gang, for jo flere der kommer, desto større er chancerne for at gøre et kup!
Byt-en-bog-dag
Lørdag d. 8. maj kl. 10.00 – 12.00 i Jens Holms Hus, ved Skt. Nicolai Kirke i Kolding
Kl. 10.30: Oplæsning
Entre: gratis
onsdag den 21. april 2010
onsdag den 14. april 2010
Digte
Fhv. chefredaktør Helge Lorenzen vil på næste "Byt-en-bog-dag" læse op af sine favoritdigtere, bl.a. Nis Petersen og Hárald Bergstedt.
torsdag den 1. april 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)