mandag den 22. februar 2010

Krimimesse

Krimimessen 2010

Mere end 50 krimiforfattere fra hele verden gæster byen, når det handler om gale seriemordere til årets Krimimesse i Horsens. Det sker passende på det nedlagte statsfængsel i dagene 10.-11. april 2010.

Seriemordets anatomi
Udenlandske stjerner som Arne Dahl (Sverige), Peter Robinson (UK/USA), Richard Montanari (USA) og danske Michael Katz Krefeld er nogle af navnene, når det handler om dræbermaskinens anatomi i Horsens. I år er temaet netop ”Seriemord(ere)”, som langt fra er noget nyt fænomen. Seriemorderen er dog ikke afgået ved døden. Seriemorderkrimier er i dag endnu mere udbredte end nogensinde før og stærkt populære for deres dobbelte virkning af fascination og afsky.

Gæster fra Norden til Cuba
Også internationale forfattere som Anne Holt (N), Peter James (UK), Jan Costin Wagner (D) og Leonardo Padura (Cuba) lægger vejen forbi Krimimessen. Det samme gør cremen af den danske krimilitteratur med navne som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm, Lene Kaaberbøl & Agnete Friis (sidste års modtagere af Harald Mogensen Prisen). Krimieksperterne Henrik Palle og Bo Tao Michaëlis er igen på programmet med ”skurkologien”, og seriemorderens psykologiske profil diskuteres af cand. psych. Annette Lauridsen. Det sker altsammen under den støt voksende Krimimesse, der også har andre nye tiltag på årets messe i fængslet.

Samarbejde med DR – og noget for børn
Krimimessen samarbejder med Danmarks Radio for andet år i træk og har nu 3 scener. På DR-Scenen bliver der i år levende dialog mellem forfatterne og publikum fra læsergrupper i DR Krimiklubben. Desuden er der live-transmissioner fra DR-Scenen med forfatteren og stand up-komikeren Mark Billingham (UK) og norske Jo Nesbø. Også DR-værten Søren Ryge Petersen besøger Krimimessen og fortæller om ”gode havekrimier”. Samtidig er Krimimessen også for børn. I Børnefængslet kan man afprøve sine evner som detektiv og møde en række forfattere til gode børnebøger.

Det er kulturminister Carina Christensen, der byder velkommen lørdag d. 10. april kl. 10 til Krimimessen, som er arrangeret af Horsens Bibliotek.
Se det komplette program og meget mere på www.krimimessen.dk og læs om forfatterne på www.krimiwiki.dk.

For yderligere information kontakt Vibeke Johansen på bibvj@horsens.dk


Med venlig hilsen

Lisbeth Christensen
Bibliotekschef

søndag den 21. februar 2010

Henning Mortensen

Henning Mortensen udforsker hemmeligheder

Litteratur6000 har inviteret forfatteren Henning Mortensen, der er aktuel med thrilleren Det blanke vand. Han kommer og fortæller om hemmeligheder onsdag den 17. marts kl. 19.00 på Kolding Bibliotek.

Hemmeligheder, altså dét der er skjult bag familiefacaden har altid interesseret mig, fortæller Henning Mortensen og henviser til det detektiviske i forfatterskabet. Han debuterede i 1974 og har en imponerende bogproduktion bag sig. Og det skjulte passer perfekt til hans seneste bog, Det blanke vand, der er et raffineret kammerspil for fire personer, et spil om ægteskab, utroskab og mordplaner.

Det blanke vand foregår ved Furesøens vande midt under finanskrisen. Og det er netop krisen, der kan få facaden til at krakelere hos den så velhavende Victor Seeman. Hans hustru Julia lider af narkolepsi, og falder i søvn på de mest upassende tidspunkter. Rundt om ægteparret trisser havemanden Henry med den blakkede fortid samt den erotisk dragende hushjælp Lilian. Sidstnævnte eksperimenterer flittigt med forskellige stærke piller, der knuses, rulles ind i sølvpapir og drysses i husfruens kaffe, så hun kan lulles ind i en lidt længerevarende søvn…

Litteratur6000 har ladet sig inspirere af hushjælpens kaffebrygning. Og netop derfor vil der blive serveret kaffe til arrangementet. Men bare rolig! Det bliver uden hvidt pulver! Det bliver med muffins i stedet.

Henning Mortensen udforsker hemmeligheder
Onsdag d. 17. marts kl. 19.00 på Kolding Bibliotek
Entre: 75 kr. (Medlemmer af Litteratur6000: 50 kr.)
Kaffe og muffins er inkluderet i prisen
Billetbestilling: thorkild@brunsborg.dk eller 7555 2243
Mere info: www.litteratur6000.dk

torsdag den 18. februar 2010

Krimimesse i Horsens


Krimimessen falder i år i weekenden 10.-11.4.10
Vi laver ikke bustur i år, men vi arrangerer gerne fælles kørsel begge dage.
Prøv at tale med formanden Kirsen Lorenzen på

fredag den 5. februar 2010

Generalforsamling 2010

Det har været et rigtig godt år for Litteratur6000, foreningen har fået nye medlemmer og arrangementerne har været velbesøgte og af høj kvalitet. Først Martin Jensen og Eske Little-serien, så krimitur til Horsens, som også i en lidt anden udgave er på programmet i år (se programmet). I maj og september var der Byt-en-bog-dag med et nyt tiltag: En lille kort oplæsning på 15 – 30 minutter, den ene gang var det noveller, den anden gang digte. Det er meningen at foreningen vil fortsætte med disse indslag, og Kirsten opfordrede medlemmerne til evt. også at byde ind. I november var der den årlige tur til Bogforum i København. I år med kun 3 deltagere, men vi regner alligevel med at foreningen vil fastholde tilbuddet, da Bogforum er en stor litteraturoplevelse. I september kom Karen Syberg og fortalte om ”Æblets fortælling” i Geografisk Have, i oktober fortalte Elisabet Holst om den historiske roman ”Rosen og Stjernen” på Koldinghus, og til adventsmødet i december kom Henriette E. Møller og fortalte om ”Jelne” og ”Kaiser”. Alle tre forfatterarrangementer var store oplevelser og indfriede alle vores forventninger. Foreningen modtog støtte fra Kunstrådet til tre af årets forfatterarrangementer (5.000 kr. pr. arr.) og 7.500 kr. fra Sydbanks Fond til det fjerde. Da foreningen ikke har ret mange penge, regner vi med at fortsætte med at lave arrangementer, der koster omkring 5.000 kr. Den niche, vi fortsat vil satse på, er derfor arrangementer med de lidt mere ukendte forfattere, men samtidig litteraturoplevelser af høj kvalitet. Kirsten sluttede af med at takke bestyrelsen og foreningens praktiske hjælpere, ”sommerfuglene”, for et godt samarbejde.

Beretningen blev godkendt. Ligeledes blev foreningens regnskab, som oven i købet kunne fremvise et lille overskud på 224,26 kr., godkendt. Kasserer Thorkild Brunsborg fremlagde også budgettet for 2010.

Den nye bestyrelse, der blev valgt, består af: Thorkild Brunsborg (ikke på valg), Gunhild Augustinus (ikke på valg), Kirsten Lorenzen (genvalg), Karen Filskov (genvalg), Annie Terp Thomsen (nyvalg) og Anje Horsmark (suppleant). Bestyrelsen forsøger at finde en 2. Suppleant. Er du interesseret, bedes du kontakte bestyrelsen. Revisor blev Ann-Marie Christensen (genvalg).

Kontingentet forblev uændret (satserne kan ses i programmet).

mandag den 1. februar 2010

GENERALFORSAMLING

Foreningen Litteratur6000 afholder officiel generalforsamling

Onsdag d 3.. februar 2010 kl. ca. 20.00 (efter arrangementet med Lone Hørslev)

I henhold til vore vedtægter vil generalforsamlingen indeholde flg. punkter:

1. Valg af dirigent2. Bestyrelsens beretning3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse4. Fremlæggelse af foreningens budget til orientering5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse og suppleanter (på valg: formand Kirsten Lorenzen , sekretær Karen Filskov (begge modtager genvalg), Lis Mollerup og suppleant Helle Rasmussen7. Valg af revisor8. Fastsættelse af kontingent9. Eventuelt

I løbet af generalforsamlingen vil bestyrelsen være vært ved en mindre servering.

HUSK: For at have stemmeret på en generalforsamling skal man have betalt kontingent for det indeværende år. De, der har betalt kontingentet bedes se væk fra denne bemærkning. Men har man ikke betalt endnu, vil vi minde om kontingentsatserne:
Almindeligt medlemskab: 150,- kr. årligt
Pensionistmedlemskab: 75,- kr. årligt
Studentermedlemskab: 75,- kr. årligt
Virksomhedsmedlemskab: 250,- kr. årligt
Kontingentet skal indbetales på nedenstående Sydbank konto: 7040 332709

Vi vil gerne minde om to ting: For det første, frimærker er dyre, så modtaget du dette brev med posten, er det fordi vi ikke har din emailadresse. Har du én, vil vi gerne bede om den.

For det andet: Vores forening har som alle andre jævnligt brug for nyt blod. Så hat du lyst til at gå ind i bestyrelsen, eller melde dig som suppleant eller frivillig hjælper, er du meget velkommen. Har du ikke selv lyst eller tid, vil vi være glade, hvis du kender én der muligvis kan hjælpe



Med venlig hilsen
Litteratur 6000
Bestyrelsen